Steam – dit spil-univers
Programmet Steam er fremstillet af Valve Corporation. Med programmet kan man spille, downloade, indkøbe og have dine spil-licenser hos Steam. Programmet kan også anvendes til at skabe netværk blandt brugerne, herunder chatte med hinanden og med de venner du har på din venneliste (Steam Community). Steam er gratis at hente og installere, og der findes tilmed en række spil, som man kan hente og spille gratis.
Vælger du at købe spil-licenser gennem Steam, kan spillene downloades helt uden brug af DVD’er, CD’er eller lignende. At du kan have dine spil-licenser hos Steam er med til at gøre programmet populært, da du altid kan hente de spil med seneste opdateringer som du har licens til. Det er ligeledes en fordel, at da du kan videregive dine spil-licenser til andre brugere.
Spil-licenser du erhverver dig gennem andre tjenester, f.eks. Humble, kan også tilføjes din bruger-profil hos Steam.
En Linux-version af Steam blev udgivet i februar 2013.
Din bruger-profil hos Steam
At oprette en bruger-profil og anvende Steam er helt gratis for dig. Dit spil-samling følger din bruger-profil, det betyder at hvis du får ny maskine så skal du blot hente programmet og logge ind med din bruger-profil på din nye maskine. Derefter kan du nemt installere alle dine Steam-spil på den nye computer uden at skulle finde DVD’er, CD’er, CD-nøgler eller andet frem fra skuffer, skabe, kasser og lignende.
Steam biblioteket
En af de primære funktioner i Steam er biblioteket (Steam Library). Når du har oprettet en bruger-profil så har du gennem din profil et nemt og overskueligt overblik over alle dine spil-licenser. Du behøver hellere ikke finde gamle DVD’er eller CD’er frem fra skuffer og lignende for at installere spillet. Programmet holder også dine spil opdateret, så du ikke skal ud og finde diverse opdateringer og sikkerhedsrettelser hos producenten af spillet.
Du kan i dit bibliotek nemt se hvilke spil du har installeret og du kan også se spil som du har licens til men som du ikke har installeret.
Steam butikken
En anden nyttig funktion i Steam er deres butik (Steam Store). En butik hvor der kan erhverves spil fra stort alle producenter. I butikken finder du både de allernyeste spil, gamle spil, gratis spil (free to play), DLC’er, samt kampagner med gode priser. Du kan også finde demoer, indiespil og tidlige beta-versioner af fremtidige spil.
Ved hvert spil kan du finde billeder, videoklip og anmeldelser af spillet.
Steam er oversat til dansk
Steam er oversat til en lang række forskellige sprog, herunder til dansk. Du kan dermed navigere hjemmevant rundt i Steam-programmet på dit eget modersmål. Sproget i spil og spil-beskrivelser er dog normalvis på engelsk.
Fleksibel uanset platform
Steam er fleksibelt uanset hvilken platform du vælger at benytte. Mange spil virker både på Windows, Mac og Linux maskiner, mens andre kun virker til enkelte styresystemer. Har du et spil til en platform, så kan du også afvikle det på andre platforme såfremt spillet er lavet til de pågældende platforme. Har du flere maskiner, så kan du ved hjælp af programmet og din Steam-konto have adgang til dine spil på alle maskinerne.
Steam og Linux
Der er ikke den store tvivl om at Valve har gjort et stort arbejde med at få flere spil-titler til at virke på Linux-maskiner. Valve har endda lavet deres egen Linux-distribution som de kalder SteamOS.
Be the first to comment