
MAME – oprettelse af mappe og indstilling til spil
Som noget af det allerførste, så skal vi have lavet en mappe på din maskine hvori vi kan lægge de roms som vi skal have MAME til at kunne afvikle. Derefter så skal vi i MAME indstille MAME til at kigge i den pågældende mappe for at finde de pågældende roms og dermed spillene.
Oprettelse af mappe til vores roms
- Som det allerførste så går vi ind i vores hjemme-mappe »Hjem«.
- Derefter skal vi ind i mappen »mame«.
- Så skal vi ind i mappen »common«.
- Og derinde oprette vi så en ny mappe som vi kalder »roms«. I den mappe vil vi lægge vores roms, altså vores spil.
Indtil vi får lagt nogle roms ind i mappen »roms«, så er den naturligvis tom.
Indstilling i MAME
For at MAME overhovedet kan se ind i mappen »roms« for at se om der ligger nogle roms og eventuelt hvilke roms, så skal vi ind i indstillingerne i MAME og indstille hvor MAME skal søge efter vores roms.
- Vi starter med at vælge »Configure Options« og derefter »Configure Directories«.
- Derefter vælger vi at gå ind i »ROMs«.
- Og bagefter ind i »Add Folder«.
- Og så skal vi så finde frem til mappen vi oprettede tidligere. Vi vælger derfor »snap«.
- Og så videre ind i »mame«-
- Og derefter ind i mappen »common«.
- Nu er vi så nået så langt at vi kan se mappen »roms« som vi oprettede tidligere. Nu skal vi bare ind i mappen også. Du klikker dig derfor videre ind i mappen »roms«.
- Nu er vi så inde det sted hvor vi fremover vil placere de roms med de spil vi ønsker at spille. Vi trykker derfor »TAB« på vores tastatur.
- Og nu kan vi se at stien til mappen »roms« kom frem.
- Vi skal nu få MAME til at gemme oplysningen, derfor trykker vi »TAB« to gange så vi kommer tilbage til menuen hvor vi kan gemme oplysningerne. Vi trykker »Save Configuration« og nu ved MAME fremover hvor MAME skal findes vore roms og spil.
Vi kan nu trykke Esc for at komme ud af menuen.
Be the first to comment